Natur og turisme
Det kurperde landskab og den mangeårige dyrkning af jorden medfører en lang række muligheder for gode oplevelser omkring Holstenshuus.
Haven
Holstenshuus' have er anlagt som rokokohave i 1753 af den nuværende ejers 4 x tipoldefar Adam Christoffer Holsten. Det var arkitekten G.D.Tschierske, der tegnede anlægget, som i høj grad udnytter det højdeforskellene til at danne forskellige rum i haven.
I årene 2008-2010 blev haven sat i stand med økonomisk støtte fra Fonden Realdania. Arkitekt Jens Hendeliowitz var rådgiver ved restaureringen, der har taget udgangspunkt i at skabe en større harmoni mellem havens grundstruktur fra 1750 og de efterfølgende ændringer hen i mod en landskabshave. Mere information kan ses på www.herregaardshaver.dk
Haven er åben for offentligheden som en privat have i dagstimerne mod betaling af entré.
Entrepriser :
Dagsbillet for personer over 17 år : 40 kr per person
Årskort for personer over 17 år : 100 kr per person
Entre betales ved en af de to indgange (se kortet til venstre). Der kan betales kontant eller med MobilePay og der udstedes IKKE billet.
Bemærk at der også SKAL betales entré, selvom man kun går gennem grusalleen langs haven.
For 20 kr kan der også købes en folder om slottet og havens historie.
Rundvisninger kan bestilles ved henvendelse til godskontoret på 62610311, via mail eller ved henvendelse til Faaborg Turistkontor. Prisen er 100 kr per person dog minimum 1.500kr. For grupper over 25 personer kan aftales fast pris.
Parkering og adgang kan ske enten syd eller nord for haven - se kort til venstre for tekst.
Firmaarrangementer
Vi kan tilbyde jeres virksomhed en speciel oplevelse i smukke omgivelser, der både giver inspiration og ro.
Holstenshuus har et tæt samarbejde med flere firmaer, der arrangerer teambuilding, events, kurser mv. Kontakt os og vi hjælper jer med den optimale løsning.
Skovbørnehaver
Naturen giver børnene de bedste udfoldelsesmuligheder. Holstenshuus har indgået aftale med 2 børnehaver i området om brug af arealer til skovgrupper.
For såvel børn, ejer, beboere og gæster i området er dette med til at berige hverdagen i naturen.